ebillet a/s
Om biografen
   

Om Hvalsø Bio

Hvalsø Bio er en helt moderne, medlemsdrevet biograf. Alle funktioner i biografen varetages af ulønnede frivillige – lige fra billetsalg og håndtering af de store, moderne kinomaskiner til rengøring og den månedlige uddeling af programmer til medlemmerne. Det er også grunden til at man kan holde rimelige billetpriser. Hvalsø Bio har cirka 1.000 medlemmer på hele Midtsjælland og ca. 100 aktive medlemmer står for hele driften.

Læs mere om salen og om vores lydanlæg

Hvalsø Bio har fået flere priser. Ved det årlige filmtræf i Vejle, hvor biografer og filmudlejere mødes og ser den kommende sæsons film, fik Hvalsø Bio i 2008 prisen som årets foreningsbiograf - læs mere her. Og i september 2008 blev vi kåret af P4s lyttere til regionens bedste biograf - læs mere her.

Den bedste måde at følge biografens repertoire på er at blive medlem af biografen. Så får man hver måned filmlisten tilsendt og i tilgift indbydelse til særlige medlemsarrangementer. Det koster kun kr. 85,- om året at blive medlem. Har man lyst til at støtte biografen yderligere, er man meget velkommen til at tegne et husstandsmedlemskab, der koster kun kr. 150,-. Medlemskab kan tegnes i biografen eller her.

Arbejdet i biografen styres af en bestyrelse og det praktiske arbejde koordineres i en række arbejdsgrupper. Har du lyst til at deltage i det aktive arbejde, kan du henvende dig til lederen af den arbejdsgruppe, hvor du gerne vil deltage.

Hvert år i marts måned afholdes der generalforsamling, hvor bestyrelsen fremlægger beretning over årets arbejde og planerne for den kommende sæson. Alle medlemmer har adgang til generalforsamlingen, og man kan her stille spørgsmål til og diskutere biografens drift. Også medlemmer eller forældre til medlemmer af Børne- og ungdomsfilmklubberne har adgang.

Som et væsentligt element i Biografens drift driver vi en række filmklubber og skole- og børnebio. Se under Filmklubber.

Se biografens vedtægter her.

Velkommen i Hvalsø Bio

Tilbage

     
 
Arrangementer